CORS Group er bygget på en brændende
ambition om at gøre en forskel
Vi, der arbejder i virksomheden, har hver vores indgangsvinkler til at beskæftige os med sikkerhed, så du vil opleve, at vi både besidder teknisk og teoretisk dybde, praktisk erfaring og masser af energi.
Her på siden kan du se de personer, som udgør teamet og ledelsen af Copenhagen Risk & Safety Group – og det er også primært os, du har med at gøre i de konkrete opgaver.
Herudover kan vi efter opgavernes karakter og omfang trække på et antal dygtige medarbejdere. Samlet set giver det dig et fleksibelt, kompetent og konkurrencedygtigt hold.
Vi stiller altid gerne op til en ganske uforpligtende samtale. Med fuldt fokus på dine tanker og behov. Ring eller skriv til os på et af de nedenstående numre eller adresser.
Ivan T. Herrmann
Adm. direktør
+ 45 2275 6975
ivan@cors-group.com
Ivan har en stærk baggrund i risikomanagement disciplinen med en uddannelse som civilingeniør og et PhD i kvantitative analysemetoder med fokus på usikkerheder og risici i beslutningsprocesser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og UC Berkeley i USA. Som en del af Ivans arbejde på universitetet har han publiceret mere end ti videnskabelige artikler. Jævnligt peer-reviewer Ivan artikler for forskellige internationale videnskabelige journals, herunder journals, der er rangeret i top 100 på ISI-listen over mest citerede journals i verden. Ivan har pædagogikum fra DTU og har undervist i tre år på universitetet. I otte år har Ivan desuden arbejdet som kystlivredder i forskellige organisationer i Danmark, hvorigennem han kontinuerligt har arbejdet med kvalitetsudvikling af kystlivredning. Ivan er ekstern underviser på Katastrofe- og risikomanager uddannelsen på Metropol i København, hvor han underviser i kvantitative metoder.
Michael Pehrson
Salgs- og Marketingsdirektør
+45 5019 0937
michael.pehrson@cors-group.com
Michael har en bred baggrund inden for salg- og markedsføring i både B2B og B2C segmentet. Michael er uddannet i forsikringsbranchen, hvor han har arbejdet med forsikring og pension til erhverv og private. Michael har ligeledes stor erfaring fra sikkerhedsbranchen som Chefkonsulent, fra en af verdens største sikkerhedskoncerner. Michael har også erfaring fra Energisektoren som Salgschef- og Regionschef i 2 af landets førende energiselskaber. Michael har haft egne virksomheder, og har god forretningsforståelse, indenfor opstart og drift af virksomheder. Michael har derudover en fortid i det Danske Forsvar, hvor han har været udsendt til internationale missioner. I Copenhagen Risk & Safety Group ApS, har Michael ansvaret for salg- og markedsføring af firmaets produkter.
Anders Kilen
anders@cors-group.com
Anders har været ansat i Forsvaret siden 1995, både i Hæren og i Søværnet, og har flere udsendelser i internationale missioner bag sig. Anders er nu ansat hos Forsvarets sundhedstjeneste, Center for militær fysisk træning hvor han arbejder med fysisk præstationsoptimering af danske soldater og skriver sideløbende et PhD i samarbejde med Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet. Gennem tjenesten i Forsvaret har Anders arbejdet med uddannelse og udvikling af undervisningsmateriale og instrukser til brug i kritiske situationer.
Christian R. Andersen
christian@cors-group.com
Christian har en fortid i Hæren hvor han har fokuseret på taktisk førstehjælp, og har en udsendelse i international mission bag sig. Christian er uddannet professionsbachelor i Katastrofe- og risikomanagement, og har erfaring fra forskellige sikkerhedsvirksomheder i Danmark, hvor han bl.a. har deltaget i VIP beskyttelse og anti-terror løsninger.
Vi samarbejder blandt andet med:
Ensure
Copenhagen Risk and Safety Group har et stærkt samarbejde med André Ohlsén som er partner hos Ensure – International Insurance Broker. Ensure er et af landet største danskejet forsikringsmæglervirksomheder, der leverer uvildig rådgivning, risikoafdækning og styring af forsikringsprogrammer for mellemstore samt større virksomheder i Danmark.
Ofte vil der være en god sammenhæng i at få et møde med Ensure for at afklare de bestående forsikringsforhold kombineret med de tiltag som Copenhagen Risk and Safety Group kommer med. Kombineret vil det løfte virksomhedens risikostyring til et højere niveau, og der vil dannes et overblik som er unikt for ledelse samt bestyrelse. Kontakt André Ohlsén igennem CORS Group eller direkte på tlf. 81 72 02 13.
Kønig Advokater
Tillige har Copenhagen Risk & Safety Group et samarbejde med Kønig Advokater omkring de juridiske aspekter af organisationers og virksomeheders risikostyring. Hvis der er gennemført et eller flere risikoregulerende projekter i samarbejde med Copenhagen Risk & Safety Group kan der typisk tilbydes en attraktiv pris på den juridiske afklaring omkring jeres risikostyring. Kontaktperson hos Kønig Advokater er advokat Matti Taul Korpela og kan træffes direkte på tlf. 20 22 96 30.
Cardiocare
Vi samarbejder med Cardiocare om førstehjælpstræning. Cardiocare tilbyder professionele og certificerede instruktører til førstehjælpstræning.
Vision
Copenhagen Risk & Safety Group ønsker at minimere skader på mennesker og materiel. Vores langsigtede mål er at gøre sikkerhed til et konkurrence parameter mellem organisationer, som ønsker at højne deres sikkerhed.
Mission
Copenhagen Risk & Safety Group vil hjælpe virksomheder og organisationer med at minimere deres risici og uddanne relevant personel til at være handlingsorienterede i tilspidsede situationer.
Copenhagen Risk & Safety Group salg- og leveringsbetingelser – Salgs-og-leveringsbetingelser.